Citronfromage med chokoladeknas på toppen

By:

Er det længe siden, du har fået en god citronfromage? Så prøv denne opskrift. Hvis du får gæster, er det sandsynligvis længe siden, de har smagt citronfromage, da den ikke bliver lavet så ofte mere eller serveret på restauranter. Der er noget retro over den, og mange vil synes, det er sjovt at få den igen. Men retro kommer ofte tilbage, ikke? 

Måske har dine børn aldrig rigtigt spist fromage? De bør i det mindste prøve denne friske og syrligt-søde dessert med den flotte farve. Den er god til gæster, da den skal stå og stivne og dermed kan laves dagen før. 

Citronfromagen er en dessert, man har spist i Danmark i mange år, men den er oprindeligt fra Norditalien, udviklet i Piemonte-området. På italiensk kaldes den Panna cotta al limone, altså flødebudding med citron. 

Den er særligt god efter et tung måltid og som afslutning på flere retters menu.

Opskrift på citronfromage

Tilberedningstid : 1 time og 30 minutter

4 personer

Ingredienser:

4 æggeblommer, pasteuriseret (der er ikke salmonella i Danmark mere, så brug alternativt almindelige æg) 

125 gram sukker

4 husblasblade

2 citroner

2,5 dl. piskefløde

4 æggehvider, pasteuriseret

Pynt:

1 dl. piskefløde

Citronmelisse, frisk

Citron

Orangestænger eller chokoladekringler

 

Opskrift

Pisk æggeblommer og sukker hvidt.

Husblasen blødes op ved at blive lagt i koldt vand i ca. 5 min. Derefter vrides vandet ud af bladene med hænderne, og den smeltes i citronsaften over vandbad. Det kan laves ved at sætte lidt vand i kog i en kasserolle, lægge husblassen i en skål/tallerken, der kan tåle at stå over kasserollen. Skålen skal helst dække kasserollen.

Fløden piskes let og vendes i æggesnapsen. Det er bedst, hvis fløden ikke er pisket alt for hårdt, men mere til en creme. Husblasen vendes i fløden og til slut vender du forsigtigt stiftpiskede æggehvider i.

Citronfromagen kan pyntes med flødeskum, f.eks. små toppe, og tynde strimler af citronskal, citronmelisse, orangestænger eller chokoladekringler, så der er lidt knas på toppen til den bløde dessert.

 

 

 

 

Posted in: citronfromage