Det vidste du ikke om en citron

By:

En citron kan have en fantastisk virkning på andet end kager, dressinger og fiskeretter. Den er sur – til gengæld virker den godt på problemer som forkølelsessår, bistik og hoste.

En citron kan åbenbart flere ting, end vi lige går og tror.

 

Galdesten

Galdesten dannes i galdeblæren og kan sætte sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren. Det giver store smerter. Galdesten består typisk af kolesterol, kalk, og galdefarvestoffer, og smerterne kan altså ofte mærkes efter et stort måltid med mange kalorier som f.eks. pizza og burger.

Det kan hjælpe mod galdesten at drikke lidt citronjuice inden et måltid. Det kan få galdeblæren til at trække sig sammen, og man undgår, at stenene sætter sig fast. Antioxidanterne i citronen virker godt mod galdesten.

 

Forkølelsessår

Limonen findes i citronskallen og er desuden ansvarlig for den karakteristiske citrusduft i en citron. Ifølge Penny Stanway har citronen også antivirale effekter, som eksempelvis kan virke effektivt på forkølelsessår.

Påfør derfor lidt citronjuice med et stykke vat flere gange om dagen på et forkølelsessår eller brug en dråbe citronolie blandet sammen med to teskefulde mandelolie til at lindre såret.

 

Bid og stik

Bistik kan irritere, klø og gøre ondt, men en smule syre fra en citron kan hjælpe. Citronsyren kan også tage irritationen fra myggestik

Brug lidt citronjuice på en vatrondel til at lindre irritationen fra stikket.

 

Forstoppelse og halsbrand

Citronjuice hjælper med at sætte gang i fordøjelsen, når man har spist et måltid med et højt fedtindhold. Juicen og frugtkødet bliver nemlig omdannet og brugt til at reducere mavesyren.

Ifølge Penny Stanway kan limonen beskytte spiserøret og dermed reducere smerterne ved halsbrand.

Drik derfor en spiseskefuld citronjuice i et glas varmt vand, hvis du har disse problemer.

 

Åreknuder

Citroner kan virke styrkende og opstrammende for vores blodårer og nedsætte risikoen for, at vi for åreknuder, siger forfatteren.

Det kan du opnå ved at massere dine ben ind i en blanding af to dråber citron, to dråber lavendelolie, to dråber cyprestræolie og to spiseskefulde mandelolie.

 

Muskelsmerter

Har du smerter og føler dig stiv i musklerne efter en omgang træning, skulle citronolie kunne lindre smerterne. Lav en blanding af citronolie, ingefærolie, mandelolie og smør kroppen ind i det. Det er nobilitin, der findes i citroner, der har den lindrende effekt.

 

Hoste

Citrusolie kan virke slimløsende og er ofte en ingrediens i hostesaft. Drik derfor en hjemmelavet citronlemonade for at blive fri for hoste og irritation.

Du kan også tilsætte citrusolie, eukalyptusolie, og teatreeolie i en balje med kogt vand og indhalere det.

 

Du kan også bare lave en helt almindelig citronfromage.

Posted in: citronfromage